Mandag var disse farverige håndaftryk et sidste minde om, hvad der er foregået i disse bygninger. Foto: Fred Jacobsen

Mandag var disse farverige håndaftryk et sidste minde om, hvad der er foregået i disse bygninger. Foto: Fred Jacobsen

Hærværk og fester:

Derfor skal Møllehuset væk nu

Af
Fred Jacobsen

Aftryk af håndflader i farver på en hvid væg minder om, hvad der en gang var her, hvor der nu ligger bunker af byggeaffald - og hvor der snart ikke er andet tilbage end en grund.
Det er den tidligere børnehave Møllehuset, der nu er ved at blive jævnet med jorden for at gøre plads til almennyttige boliger.
Nedbrydningen af Møllehuset begyndte kort før jul og skal være afsluttet ved udgangen af denne måned, oplyser John Larsen, centerchef for ejendomme i Hørsholm Kommune. Og det sker noget tidligere end oprigtigt planlagt.
“ Der var en del hærværk på bygningen i begyndelsen af december. Vi kan også se, at der er nogle, der har boet der midlertidigt - og at der er blevet holdt nogle fester”, oplyser John Larsen til Ugebladet.
For at imødegå yderligere hærværk besluttede kommunen derfor at rydde grunden her og nu. Og før det er endeligt besluttet, hvad der skal være på grunden.
“Bygningerne skulle under alle omstændigheder fjernes. Og bygningen var i en tilstand, så den ikke kunne bruges til andet”, forklarer John Larsen.
Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede forleden, at der skal bygges almennyttige boliger på Møllehusgrunden.
 
Deltag i debatten på Ugebladets facebook-side.

null

Publiceret 03 January 2017 10:00