Det kan betale sig at investere i at få Hørsholms ledige i arbejde hurtigst muligt, mener Henrik Klitgaard (R), viceborgmester og formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

Det kan betale sig at investere i at få Hørsholms ledige i arbejde hurtigst muligt, mener Henrik Klitgaard (R), viceborgmester og formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

Der er gode penge i at få arbejdsløse i job

For hver borger i arbejde ryger der penge tilbage i kommunekassen. I år er det 2,7 millioner kroner

Af
Fred Jacobsen

Det er en rigtig god idé at bruge penge på at få kommunens ledige i job. I indeværende år har Hørsholm Kommunes indsats sparet borgerne for 2,7 millioner kroner. Over en periode på fire år betyder det små 12 millioner kroner mindre træk på kommunekassen.
“Her kan det betale sig at investere. Vi kan hvert år føre 2-3 millioner kroner direkte tilbage til kommunekassen,” siger den radikale viceborgmester Henrik Klitgaard.
Han vurderer, at der i den tid, han har stået i spidsen for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, er 'tjent' i omegnen af 30 millioner kroner, der kommer borgerne i Hørsholm til gavn.
Kun i perioden i sensommeren og efteråret 2015, da flygtningetilstrømningen til Danmark var på sit højeste, måtte kommunen gribe ned i kassen for at finde penge til at få styr på opgaverne.
Kommunen tjener penge, når en ledig kan forsørge sig selv. Det gælder både danskere og flygtninge.
'Fortjenesten' opstår, når kommunen bruger mindre af det statslige bloktilskud, der er et gennemsnitsbeløb, som er beregnet efter, hvad man tror, området vil kræve af penge. Bruger kommunen mindre, kan de beholde dem. Det er i det lys, Henrik Klitgaards påstand om, at det kan betale sig at investere i at få ledige i arbejde, skal ses.

51 flygtninge er i job

“Når vi investerer en million kroner i en særlig indsats og får en 51 flygtninge á en udgift på 80.000 kroner i arbejde eller uddannelse, sparer vi tre-fire millioner i forsørgelse og 'tjener' to-tre,” lyder viceborgmesterens regnestykke.
Investeringen er i den sammenhæng initiativer, der går ud over det, kommunen skal yde. På det felt har kommunens forvaltning på eget og på politisk initiativ taget forskellige redskaber i brug, der går ud over det, man skal.
Og Hørsholm har været effektiv i forhold til at skaffe flygtninge i arbejde: Der er i øjeblikket 51 flygtninge, der ikke skal forsørges. Til sammenligning har en kommune som Helsingør, der med over 62.000 indbyggere godt dobbelt så stor som Hørsholm, fået 54 flygtninge i arbejde. Året før var det kun fem ud af kommunens 250 flygtninge.

Sund fornuft

Det er dog ikke specielt og alene på flygtningeområdet, kommunen henter sine gevinster.
“Det er over en bred kam. Det hører så også med til billedet, at Hørsholm har gode rammebetingelser. Vi er en lille kommune og uddannelsesniveauet er højt,” forklarer Henrik Klitgaard, som gerne ser, at der fortsat vil blive investeret i området. For der er mere at hente.
“Der er stadig flygtninge, som vi ikke har fået i arbejde,” siger viceborgmesteren, der ud over den økonomiske gevinst også peger på de rent menneskelige fordele, der er ved at få folk i arbejde.
“Og det er sund fornuft,” understreger han.

null

Publiceret 17 August 2017 10:15