Karina Pino ser frem til sammen med Charlotte Bagge at være sin egen chef i egen butik i Rungsted.

Karina Pino ser frem til sammen med Charlotte Bagge at være sin egen chef i egen butik i Rungsted.

Endnu en blomsterdekoratør i Rungsted

Blomsterbutikken Flora Nordica på Bolbrovej får en ny medejer

I foråret skulle Charlotte Bagge fra blomsterbutikken Flora Nordica på Bolbrovej 93 opereres i foden og var derfor på udkik efter en dygtig blomsterdekoratør. Og det fandt hun i Karina Pino. ”Dels kunne Karina uden besvær sætte sig i mit sted og drive butikken. Det var jo helt fantastisk at være så heldig. Samtidig klikkede vi rigtig godt sammen, og vi fandt hurtigt ud af, at vi sammen kan udvikle og løfte Flora Nordica,” fortæller Charlotte Bagge i en pressemeddelelse.

Uddannet som arkitekt

Karina Pino har boet hele sit voksenliv i Rungsted og har kendskab til nærmiljøet. Hun er uddannet arkitekt og ser på det at skabe kreativt udfra former, farver, materiale og omgivelser. Lørdag den 23. september fra 12 til 15 markerer Charlotte Bagge og Karina Pino det nye kompaniskab på Bolbrovej 93. jbe

Publiceret 21 September 2017 08:00