Titlen og de 100.000 kr. blev overrakt på fiskekutteren M/S Skipper til Klaus Mariager Wagner. Foto: Dan Nielsen

Titlen og de 100.000 kr. blev overrakt på fiskekutteren M/S Skipper til Klaus Mariager Wagner. Foto: Dan Nielsen

Børnenes Lystfisker Akademi kåret til årets forening

Foreningen med base i Vedbæk har med prisen fået 100.000 kroner til fisketure til socialt udsatte børn

Det danske benzinselskab Go’on har netop afsluttet deres landsdækkende konkurrence, Årets Forening 2018, hvor de fejrer og honorerer foreninger, som gør det særligt godt. Her løb Børnenes Lystfisker Akademi med base i Vedbæk med titlen som Årets Forening og en kontant belønning på 100.000 kroner.

Børnenes Lystfisker Akademi laver ture og sommerlejre for socialt udsatte børn, og som navnet antyder, så er det med udgangspunkt i fiskeri.

Stjernedejligt og overvældet

Foreningen består af 60 frivillige lystfiskere, som bor spredt i Danmark. De har en fælles interesse om lystfiskeri og natur, og har siden 2014 tilbudt ferier og fisketure til socialt udsatte børn og familier rundt omkring i Danmark.

"Jeg er fuldstændig overvældet over, at vi vandt, det er stjernedejligt at få den store anerkendelse for de tusindvis af timer, som vi frivillige har lagt i foreningen i de seneste fem år. Jeg startede jo bare projektet uden at vide, hvor det ville ende, så det er et kæmpe skulderklap at vinde den her konkurrence," fortæller formand for Børnenes Lystfisker Akademi Klaus Mariager Wagner i en pressemeddelelse fra Go'On.

Præmien skal gå til endnu flere fiskekutterture og oplevelser for børnene samt uddannelse af de frivillige.

jesl

Publiceret 03 January 2019 07:00