Mange mennesker befandt sig på Kokkedal Station, da en 48-årig mand tirsdag eftermiddag blev ramt af tog fra Helsingør. Trods massiv førstehjælps-redning kunne hans liv ikke reddes.

Mange mennesker befandt sig på Kokkedal Station, da en 48-årig mand tirsdag eftermiddag blev ramt af tog fra Helsingør. Trods massiv førstehjælps-redning kunne hans liv ikke reddes. Arkivfoto

Mange vidner til personpåkørsel

Intensive genoplivningsforsøg kunne ikke redde 48-årig mand efter at være påkørt af et tog på Kokkedal Station

Af
Morten Timm

Der befandt sig mange mennesker på Kokkedal Station tirsdag eftermiddag, da en 48-årig mand fra lokalområdet kl. 15.38 hoppede ud foran Kystbane-toget fra Helsingør i samme øjeblik det kørte ind på stationen.

Det oplyser indsatsleder Kent Johansen fra Nordsjællands Brandvæsen.

Han var med i den efterfølgende førstehjælpsredning af den 48-årige, som stadig var i live efter påkørslen og blev båret op i det holdende tog, hvor både læge, ambulance- og brandfolk forestod genoplivning, men efter 40 minutter med hjertemassage måtte de indse, at mandens liv ikke stod til at redde, oplyser Kent Johansen.

Togtrafikken på Kystbanen var hele eftermiddagen påvirket af ulykken, men DSB indsatte togbusser mellem Skodsborg og Helsingør.

Publiceret 01 May 2019 15:35