Med 204 tilmeldte satte Hørsholmløbet ny rekord.

Med 204 tilmeldte satte Hørsholmløbet ny rekord.

Hørsholmløbet satte ny rekord

204 løb for at støtte byens sportstalenter

Med 204 deltagere satte Hørsholmløbet - tidligere kendt som Talentløbet - ny rekord, da det blev afviklet søndag 26. maj.

Det er Hørsholm Rotary Klub, der står bag løbet, der bød på 2 km børneløb, 4 km familieløb, 5 km, 10 km samt halvmaraton.

Løbet blev traditionen tro skudt i gang af borgmester Morten Slotved.

Vinderne på 5 km blev Victoria Clausen og Lars Henning Bjerregaard, på 10 km Signe Gadegaard og Oliver Nygaard. På halvmaraton gjorde løbere fra Hørsholm Rungsted Løbeklub rent bord med Stina Frederiksen og Marc Krol Lundtang.

Overskuddet fra løbet går ubeskåret til Team Hørsholms støtte af de lokale sportsklubber i Hørsholm.

”Den fantastiske opbakning, vi har fået af lokale virksomheder og foreninger, gjorde det muligt for os igen at afholde denne Hørsholm-begivenhed," siger Ravi Sejling, præsident for Rotary i Hørsholm.

Publiceret 03 June 2019 16:00