Ådalsparken stod færdig i 1969 med 8 etager i den høje blok. Det blev opført af Dansk Almennyttigt Boligselskab og administreres af Hørsholm Almennyttigt Boligselskab.

Ådalsparken stod færdig i 1969 med 8 etager i den høje blok. Det blev opført af Dansk Almennyttigt Boligselskab og administreres af Hørsholm Almennyttigt Boligselskab. Foto: Robert Dalogaard 1986

Historisk:

Hushøjde var og er en politisk slagmark

Diskussionen om husenes højde i Hørsholm er langt fra ny

Af
Hans Jørgen Winther Jensen

ph.d. Museumsinspektør og arkivleder

Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse på adressen Ved Højmosen protesterer mod højden på byggeriet i ”PH Park”, som det er foreslået i lokalplanen.

Hushøjde er ikke noget nyt diskussionsemne i Hørsholm. Emnet har været på tapetet i forbindelse med nybyggeri i Gøgevangskvarteret; men også længere tilbage i historien har højde spillet en rolle, selvom sammenhængen var en anden.

K: Nej til fire etager

Ved behandlingen af Hørsholm Kommunes første kommuneplan (kaldet dispositionsplan) i 1943 foreslog Socialdemokratiet, at området, hvor der kunne bygges op i fire etagers højde, blev udvidet. Det blev dog stemt ned af det konservative flertal med sognerådsformand Alex I. Hansen i spidsen.

Efter anden verdenskrig (1939-45) blev temaet taget op igen. Det skete i forbindelse med generalforsamlingen i Det konservative Folkeparti i Hørsholm i 1946. Et af partiets sognerådsmedlemmer, Sven Jørgensen, kom her med et oplæg til partiets lokale boligpolitik.

Frennedsgård Park, der blev bygget af det konservative boligselskab.

Frennedsgård Park, der blev bygget af det konservative boligselskab. Foto: Leon Gyldmark 2019

S frygter 'individualisering'

Han startede med at give Socialdemokratiet ansvaret for at spørgsmålet om høj kontra lav bebyggelse var blevet et politisk spørgsmål, for partiet var nemlig bange for, at de små selvstændige ejendomme skulle ”individualisere Befolkningen, noget, der som bekendt ikke stemmer overens med socialdemokratisk Tankegang". Omvendt forholdt det sig med de konservatives syn på denne sag, for som Sven Jørgensen formulerede det:

”Imidlertid maa vi være klar over, at det lille Parcelhus byder sine Ejere den bedst mulige Boligform, og den største Kærlighed til ejendommen.”

Retfærdighedsvis skal det nævnes, at der på generalforsamlingen var to, der mente, at der også burde være plads til etagebyggeriet. Den ene var arkitekt Victor Christensen. Den anden var entreprenør Alex I. Hansen.

Ejendommen på hjørnet af Ellevej og Usserød Kongevej, opført af det socialdemokratiske almennyttige boligselskab.

Ejendommen på hjørnet af Ellevej og Usserød Kongevej, opført af det socialdemokratiske almennyttige boligselskab. Foto: Helge Pedersen 1972

Kort tid efter fik de to partier mulighed for at demonstrere, hvad den principielle uenighed betød i praksis.

Imidlertid maa vi være klar over, at det lille Parcelhus byder sine Ejere den bedst mulige Boligform, og den største Kærlighed til ejendommen

Det socialdemokratiske boligselskab, Arbejdernes Boligselskab for Hørsholm og Karlebo, opførte i 1944-45 ejendommen på hjørnet af Usserød Kongevej og Ellevej. Den har en høj stue, og når op i 2.sals højde. Det konservative boligselskab, Hørsholm Almennyttige Boligselskab, derimod ønskede at opføre lavt byggeri. Det gjorde man så i og med opførelsen af Frennegaard Park 1949-51.

Så gik K i højden

Med sine otte etager sprængte Ådalsparken grænsen for boligbyggeriets højde her i Hørsholm, og dette byggeri administreres vel at mærke af det ovennævnte konservative boligselskab.

Vil du se flere fotos af bygninger i Hørsholm kig ind på arkiv.dk, hvor en lille del af vore mange fotos er tilgængelige. Finder du ikke, hvad du leder efter, så kom på Hørsholm Lokalarkiv på Sdr.Jagtvej 4 tirsdag mellem 10 og 12 eller onsdag mellem 13 og 17

Publiceret 30 June 2019 08:00