46-årige Nicolas Lund og kone fra Hørsholm er med, når Scleroseforeningen har landsdækkende indsamling i Hørsholm. Pressefoto

46-årige Nicolas Lund og kone fra Hørsholm er med, når Scleroseforeningen har landsdækkende indsamling i Hørsholm. Pressefoto

Nicolas samler ind for sin sclerose-ramte kone

Vil du også være indsamler ved Scleroseforeningens indsamling i Hørsholm 8. september

Mere end 16.000 danskere lever med sclerose. Og de har alle forældre, venner og naboer, som hver dag ser en af deres nære kæmpe mod den uhelbredelige sygdom. Søndag 8. september beder Scleroseforeningen dem alle om at stå sammen mod sclerose og samle penge ind til forskning.

”De fleste af os kender et menneske med sclerose og har set sygdommens konsekvenser. Derfor opfordrer vi alle til at være med til at samle ind anden søndag i september. For jo flere vi er, des flere døre kan vi nå at ringe på - så enkelt er det faktisk,” siger Klaus Høm, som er direktør i Scleroseforeningen.

Ildsjæle i Hørsholm

For første gang er Scleroseforeningens indsamling landsdækkende, og foreningens 46 lokalafdelinger i hele landet går allerforrest i kampen mod sclerose. Blandt de aktive lokalafdelinger er Storkøbenhavn Nord. En af dem der skal samle ind i Hørsholm er 46-årige Nicolas Lund, der samler ind for sin kone:

”Min kone fik konstateret sclerose for cirka halvandet år siden, og det er derfor vigtigt for mig at støtte op om mere forskning i netop sclerose. Derfor har min kone og jeg taget hver vores indsamlingsrute til Scleroseindsamlingen 8. september.”

Afgørende forskning

Forskning i årsagerne til sclerose og i bedre behandling er helt afgørende, hvis sygdommen skal stoppes. Hver eneste krone, der bliver samlet ind anden søndag i september, gør derfor en stor forskel. Sclerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet, og langt de fleste får diagnosen i alderen 20-40 år. For nogle er sygdommen pludselig og aggressiv, for andre udvikler den sig langsomt og gradvist. Sclerose kan ikke helbredes.

Vil du være med til at stoppe sclerose?

Så meld dig som indsamler her: www.sammenmodsclerose.dk

Publiceret 29 August 2019 09:00