Forsiden på den nye Seniorguide, som Hørsholm Seniorråd sender på gaden.

Forsiden på den nye Seniorguide, som Hørsholm Seniorråd sender på gaden.

Seniorrådet udgiver ny guide

Hørsholm Seniorråd erstatter deres hidtige 'Senior Information' med 'Seniorguide'

Den tidligere 'Senior Information', som Hørsholm Seniorråd har stået bag gennem mange år, får nu en 'ansigtsløftning' og forvandles til en ny og farvestrålende erstatning med titlen 'Seniorguide', som primo september omdeles til pensionist-husstande i Hørsholm Kommune.

Det oplyser Lisbet Schmølker, formand for Hørsholm Seniorråd, i en pressemeddelelse.

"Seniorguiden er ment som et opslagsværk med relevante oplysninger til Hørsholms seniorer. F.eks. alle kontaktoplysninger og informationer om kommunens afdelinger, aktivitetstilbud, motion, flextrafik, om hjemmeplejen, vores fire plejehjem og meget meget mere," siger Lisbet Schmølker og tilføjer, at de har lavet publikationen med reklamefinansiering, så omkostningerne til produktion og husstandsomdeling er dækket, og hverken koster Hørsholm Kommune eller Seniorrådet penge.

Fra 1.september kan man hente et eksemplar på Sophielund, Louiselund, Breelteparken, Margrethelund samt på biblioteket, og på årets Kulturdag 7. september udleveres den nye Seniorguide fra Seniorrådets stand.

Man kan også finde guiden på Seniorrådets hjemmeside: www.seniorraad.horsholm.dk

mt

Publiceret 01 September 2019 07:00