Salget af HMN's gasnet til Energinet indbringer Hørsholm Kommune godt 9,8 millioner kroner over de næste ti år.

Salget af HMN's gasnet til Energinet indbringer Hørsholm Kommune godt 9,8 millioner kroner over de næste ti år. Foto: Adobe Stock

Salg af gasnet giver penge i kassen

Kommunekassen får en lille million ekstra i kassen de næste ti år

Af
Fred Jacobsen

Hørsholm Kommunes kasse kan de næste ti år se frem til at få tilført en lille million kroner om året. Pengene kommer fra salget af HMN Gasnet til Energinet, hvor Hørsholm Kommunes andel er 12,3 millioner kroner.

Kommunen stod over for valget at betale en afgift til staten her og nu på 60 procent af beløbet mod at kunne disponere over resten med det samme, eller at betale 20 procent en straksafgift og så få pengene udbetalt i ti rater a 984.000 kr.

Det var ikke svært: Kommunalbestyrelsen valgte enstemmigt at se bort fra de 4,9 millioner, der kunne puttes i kassen her og nu og vil hellere have det dobbelte beløb, blot fordelt over ti år.

HMN Gasnet blev solgt til Energinet for 1,4 milliarder kroner. Hørsholm er en af 57 interessekommuner, de får del i salgsprovenuet.

Af de 12,3 millioner kroner bliver Hørsholm nu modregnet godt 2,4 millioner kroner i bloktilskuddet. Det er på den måde, statsafgiften håndteres på.

Publiceret 02 September 2019 17:00