Der var fyldt godt op på tilhørerpladserne under kommunalbestyrelsens langstrakte debat om byggeriet på Hulsøvang 20 26. august.

Der var fyldt godt op på tilhørerpladserne under kommunalbestyrelsens langstrakte debat om byggeriet på Hulsøvang 20 26. august. Foto: Fred Jacobsen

Hulsøvang:

Nu er de pludselige enige om et forbud

Miljø-og planlægningsudvalget enedes på et ekstraordinært om at nedlægge et § 14-forbud mod byggeriet

Af
Fred Jacobsen

Efter en dramatisk rundtur i fagudvalg, kommunalbestyrelse, kommunalbestyrelse én gang til og derefter to gange i fagudvalget igen, kunne Miljø- og planlægningsudvalget i aftes samle sig om at udstede et § 14-forbud mod byggeri af et tofamiliehus på 188 kvadratmeter i to etager.

Det betyder, at bygherren, Zeus Ejendomme, et selskab ejet af den lokale ejendomsinvestor Jesper Vissing fra Rungsted, ikke kan gå i gang med sit projekt, før der foreligger en lokalplan inden for et år. I realiteten betyder det, at han kan putte sit projekt i mølposen.

Han har intet gjort forkert. Alligevel standser vi ham.

MPU var denne gang enig om at udstede forbuddet. Det vil sige, at formand Jan H. Klit og hans to konservative partifæller, Charlotte Kirchheiner og Bent Fabricius - plus Venstres Fritz Reuther, der ved første behandling stemte for byggeriet sammen med de tre konservative - er vendt på en tallerken.

"Vi er ikke ordentlige"

"Jeg har det svært med sagen og er ked af ikke at være ordentlig," siger Jan H. Klit til Ugebladet og tilføjer: "Vi har ikke været ordentlig over for Jesper Vissing. Vi fratager ham rettigheder. Han har intet gjort forkert. Alligevel standser vi ham."

Selv om MPU-formand Ja. H. Klit (K) ikke mener, udvalget har behandlet bygherren ordentligt, gik han med på at udstede et § 14-forbud.

Selv om MPU-formand Ja. H. Klit (K) ikke mener, udvalget har behandlet bygherren ordentligt, gik han med på at udstede et § 14-forbud. Foto: Fred Jacobsen

Er sagen ikke, at I lader jeg blæse omkuld af nogle naboer og nogle underskrifter?

Nu kommer lokalplanerne

"Det er en svær sag. Og det gør da indtryk at flere sender de signaler," mener udvalgsformanden med henvisning til de mere end 800 underskrifter, modstanderne har samlet sammen.

Kan du forstå, at folk ikke forstår, at I siger ja til fem to etagers huse i samme område, men nej til dette?

"Det her er jo bare resultatet af, at plangrundlaget i mange år ikke er blevet opdateret. Min første prioritet er derfor nu at få lavet de lokalplaner, der skal til. Det kommer jeg snart med en plan for," lover MPU-formanden.

OVERBLIK

Strandvænget 21

  • 5. april 2018: MPU nedlægger § 14-forbud mod et tofamiliehus på to etager og to gange 188 kvadratmeter. Bebyggelsesprocenten overstiger de ønskede 30 procent, lyder begrundelsen.
  • 31. maj 2018: Bygherre får grønt lys til et reduceret projekt. Bebyggelsesprocenten er nu inden for grænsen, og han bygger et enfamiliehus.
  • 30. august 2018: Strandvænget 21 er igen på MPU efter partshøringssvar fra bygherre. Han fastholder sin oprindelige ansøgning, og MPU fastholder § 14-forbud.

Hulsøvang 20

  • 23. maj 2019: Et flertal i Miljø- og planlægningsudvalget (MPU), Jan H. Klit (K), Charlotte Kirchheiner (K), Bent Fabricius (K) og Fritz Reuther (V) godkender byggeriet på trods af naboindsigelser. Det er Strandvænget 21-projektet på en større grund. Anne Ehrenreich (V) stemmer for et § 14-forbud og tager sagen op i kommunalbestyrelsen.
  • 17. juni 2019: Med stemmerne 12 mod 6 afvises et § 14-forbud.
  • 1. juli 2019: Sagen skal gå om i kommunalbestyrelsen 26. august, fordi kommunen mener, at løsgænger Thorkild Gruelund ifølge styrelsesloven er inhabil. Det er kommunalbestyrelsen, der skal afgøre det spørgsmål.
  • 26. august: Gruelund erklæres inhabil i sagen, og efter to timers debat kan kommunalbestyrelsen ikke nå frem til en beslutning og sender sagen tilbage i MPU.
  • 13. september: Ekstraordinært møde i MPU udelukkende med Hulsøvang på dagsordenen. Nu bliver udvalget enig om at udstede et § 14-forbud.

Publiceret 14 September 2019 10:00