14-årige Anne har taget dette flotte billede.

14-årige Anne har taget dette flotte billede.

Børn stillede skarpt på Arboretet

Her er vinderne af sommerens børnefotokonkurrence

Af
Morten Timm

Anne, 14 år, og Laura, 9, og Asger, 8, har kunne smovse sig i Paradis Is. De tre børn vandt nemlig årets fotokonkurrence, som Arboretet havde udskrevet før sommer, og præmien var et gavekort på 300 kroner til Paradis Is.

Opgaven var at fotografere noget smukt eller grimt, noget sjovt eller skørt, et dyr eller et træ fra Arboretet i Hørsholm, Springdammen eller Ubberød Dam.

18 børn deltog i fotokonkurrencen.

"Det var svært at vælge ud, da der var så mange dygtige og virkelig inspirerende billeder. Vi er super glade for at børnene har været ude i Arboretet," fortæller Laura Jordans fra 15. Juni Fonden, der står bag Arboretet.

Hun tilføjer, at de har tænkt sig at indlede en ny fotokonkurrence fra efterårsferien og hen over vinteren, så der også kan komme motiver fra andre årstider.

Publiceret 16 September 2019 06:30