I Dalgaard Supermarked efterlod men fredag eftermiddag ingen tvivl om, at det var en særlig dag.

I Dalgaard Supermarked efterlod men fredag eftermiddag ingen tvivl om, at det var en særlig dag. Foto: Fred Jacobsen

I sit rette element:

Fejrede sin store dag med kunderne

Lisbeth Dalgaard fyldte 60 år i går og fejrede dagen med travle fredagskunder

Af
Fred Jacobsen

Fredag eftermiddag er en travl dag i Meny Dalgaard Supermarked i Kongevejscentret.

Det var den også i går. Og den lignede på mange måder en helt normal travl fredag eftermiddag. Hvis det altså ikke lige var fordi der midt i det hele stod en glad kvinde og tog imod både håndtryk og masser af kram, mens medarbejderne styrede det stærkt voksende gavebord.

Den glade kvinde der midt i det hele var Lisbeth Dalgaard, der i går fyldte 60 år og valgte at lægge sin fødselsdagsreception midt i butikken på en travl fredag eftermiddag.

Midt i det hele: Lisbeth Dalgaard så fredag eftermiddag ud til at være på det helt rette sted på det helt rette tidspunkt.

Midt i det hele: Lisbeth Dalgaard så fredag eftermiddag ud til at være på det helt rette sted på det helt rette tidspunkt. Foto: Fred Jacobsen

Og hun så ud til at være i det helt rette element. For det er slet ikke uvant for Lisbeth Dalgaard at stå på gulvet i den forretning hun driver.

Tog over efter far

For knap 20 år siden overtog Lisbeth Dalgaard ledelsen af Meny Dalgaard Supermarked i Kongevejscentret, som hendes nu afdøde far, Kristen Dalgaard, grundlagde i 1962.

Lisbet Dalgaard er oprindelig forsikringsuddannet, har en merkonom og HD 1. Hun har været ansat i PFA og IBM samt været 'udstationeret' i Tyskland og England.

Gavebordet voksede stærkt mens fødselaren tog imod håndtryk og kram.

Gavebordet voksede stærkt mens fødselaren tog imod håndtryk og kram. Foto: Fred Jacobsen

I IBM Danmark blev hun chef i dialogmarkedsføringsafdelingen. I 2003 blev Lisbeth Dalgaard valgt ind i De Samvirkende Købmænds hovedbestyrelse og blev den første kvindelige formand i DSK's historie i 2008. Endvidere har hun siddet i bestyrelsen i Dansk Erhverv og Dansk Handelsblad.

Arbejdsgiverformand

I 2016 blev Lisbeth Dalgaard slået til ridder af Dannebrog for sit mangeårige arbejde i netop branche- og erhvervsorganisationen DSK, Danske Samvirkende Købmænd. I slutningen af 2018 blev hun ny formand for Dansk Arbejdsgiverforening.

Fredagen var en travl eftermiddag i supermarked med den lille forskel, at chefen stod midt i det hele og bød på lækkerier.

Fredagen var en travl eftermiddag i supermarked med den lille forskel, at chefen stod midt i det hele og bød på lækkerier. Foto: Fred Jacobsen

Ligesom sin far, der fortsatte sit aktive virke i forretningen helt frem til sin død i januar i år, har Lisbeth Dalgaard hele vejen haft fokus på at skabe et mekka for kvalitetsprodukter og med fokus på fødevarer.

Det har affødt en lang stribe madkulturelle kundearrangementer - ikke mindst 'Smagens Aften' - og i 2017 blev Dalgaard Supermarked af Landbrug & Fødevarer kåret til "Danmarks bedste mejeriafdeling".

Privat bor Lisbeth Dalgaard i Rungsted, er gift med Torben og har to voksne sønner.

Publiceret 21 September 2019 10:30