Niels Lundshøj (S), formand for Børne- og skoleudvalget, kunne ikke skjule sin begejstring for den nye SFO på Usserød Skole, som han officielt indviede onsdag foran fritidsordningens 200 børn.

Niels Lundshøj (S), formand for Børne- og skoleudvalget, kunne ikke skjule sin begejstring for den nye SFO på Usserød Skole, som han officielt indviede onsdag foran fritidsordningens 200 børn. Foto: Morten Timm

Total begejstring over ny SFO:

Vi har fået i pose og sæk

Omkring 200 skolebørn på Usserød Skole har fået en helt ny SFO, som får mange lovprisninger med på vejen af udvalgsformand Niels Lundshøj (S)

Af
Morten Timm

Midt i en stram budgettid med truende besparelser hængende overhovederne kunne formand for Børne- og skoleudvalget Niels Lundshøj (S) onsdag slå ud med armene og smile det store smil, da han officielt indviede den helt nye og integrerede SFO på Usserød Skole.

Den røde snor blev klippet foran de omkring 200 skolebørn, der kan boltre sig i helt nye og indbydende omgivelser med særlige akustiske huse, læserør til fordybelse, café, auditorium plus helt nydefinerede udearealer med ny legeplads og udekøkken.

Der er gennemgående lagt vægt på nytænkning i indretningen, og hele SFO-delen er indrettet som en integreret del af skolen - og meningen er da også, at de nye faciliteter skal benyttes i undervisningen i indskolingen.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg til en start var lidt skeptisk over idéen om et SFO-miljø, som ikke var adskilt mere fra skoledelen - for børnene kunne opleve, at nu gik det fra skolen og til SFO'en. Men jeg må bare sige: Det her er så fedt," lyder det fra en meget begejstret Niels Lundshøj (S), der samtidig kan glæde sig over, at hans egen datter til daglig får glæde af den nye SFO.

Bedre SFO end før

"Det er virkelig lykkedes at nytænke og helt fantastisk at man er kommet i mål med at skabe så mange udfoldelsesmuligheder, hvor børnene kan gemme sig i små kroge og sidde og fordybe sig. Det er uden tvivl end bedre SFO end før, og jeg kan kun yderst tilfreds, at kvaliteten i den grad er blevet løftet, så vi næsten kan sige, at vi har fået i pose og sæk," fortsætter den socialdemokratiske udvalgsformand.

Det var kunne fra politisk side, at der var jubel over de nye faciliteter. Både skoleleder, personale og børn var tydeligvis også glade for de nye rammer og de eventyrlig mange muligheder, de har til at lære og udfolde sig. Eller som afdelingsleder Vibeke Rølling huskede sin tids fritidsordning, hvor man syede sofapuder til af gulvklude.

Udløst af skimmelsvamp

Etableringen af den nye SFO kom i spil efter der blev konstateret skimmelsvamp i Usserød Skoles tidligere SFO-bygning, hvor de måtte flytte fra.

Da Hørsholm Kommunes planer om en femte skole - en ny specialskole til 40 børn med særlige behov - allerede var langt fremme åbnede muligheden sig med at indrette den nye skole - Lundevejsskolen - i det skimmelsvamp-renoverede SFO-hus og tænke helt nyt omkring SFO.

Det har samlet kostet kommunen 14 millioner kroner at etablere Lundevejsskolen og den nye integrerede SFO.

Publiceret 27 September 2019 14:45