Aktivitetsleder hos Røde Kors, Leif B. Johansen, glæder sig til at fejre genbrugsbutikkens fødselsdag i morgen torsdag med de 230 frivillige, der hjælper til med at holde gang i forretningen i Hørsholm Arkaden og møbelafdelingen i Kokkedal Industripark. Foto: Morten Timm

Aktivitetsleder hos Røde Kors, Leif B. Johansen, glæder sig til at fejre genbrugsbutikkens fødselsdag i morgen torsdag med de 230 frivillige, der hjælper til med at holde gang i forretningen i Hørsholm Arkaden og møbelafdelingen i Kokkedal Industripark. Foto: Morten Timm

230 frivillige fejrer fødselsdag

Røde Kors Genbrugsbutik markerer sine otte år i Hørsholm Arkaden med halv pris på alt

Der er drøn på i Røde Kors Genbrugsbutik i Hørsholm, hvor 230 frivilliges indsats har den store andel i, at det salgsmæssigt er en af landets bedste Røde Kors-butikker.

Særligt efter genbrugsbutikken rykkede ind i nye større lokaler i Hørsholm Arkaden på Usserød Kongevej 80 har udvikingen været helt fantatisk, oplyser Leif B. Johansen, Aktivitetsleder Genbrug Røde Kors Hørsholm, i en pressemeddelelse.

Det er nu otte år siden, og fødselsdagen skal fejres både i genbrugsbutikken og den særlige Røde Kors' møbelafdeling på ca. 1.000 m², der åbnede for nogle få år i Kokkedal Industripark 38.

I anledning af otte års fødselsdagen er der torsdag 10. oktober halv pris (50 procent) på alle varer i både Røde Kors Butikken i Hørsholm Arkaden og i Røde Kors Møbler i Kokkedal Industripark 38.

I anledning af otte års fødselsdagen er der torsdag 10. oktober halv pris (50 procent) på alle varer i både Røde Kors Butikken i Hørsholm Arkaden og i Røde Kors Møbler i Kokkedal Industripark 38. Pressefoto

Fra Røde Kors takker man alle de mennesker, der hver dag donerer ting, som kan sælges og skaffe penge til nødhjælpsarbejde.

Fra Røde Kors takker man alle de mennesker, der hver dag donerer ting, som kan sælges og skaffe penge til nødhjælpsarbejde. Pressefoto

Tak til alle donorer

Udover at tilskrive æren for Røde Kors-succesen til de mange frivillige - som de faktisk har brug for endnu flere af - så vil aktivitetsleder Leif B. Johansen også gerne takke de mange donorer, der dagligt leverer til det store varesortiment.

"Vores donorer er en grundforudsætning for succes'en. At de tænker på Røde Kors, når de skal skille sig af med ting, som de mener, kan sælges til fordel for Røde Kors' hjælpearbejde. I anledningen af fødselsdagen vil vi gerne benytte lejligheden til at sige 1000 tak til alle vores donorer, for uden jer, så er det ikke muligt at drive en genbrugsbutik," siger han.

I anledning af fødselsdagen er der torsdag 10. oktober halv pris (50 procent) på alle varer i både Røde Kors Butikken og i Røde Kors Møbler i Kokkedal Industripark 38.

mt

Publiceret 09 October 2019 17:00