Ligaens topscorer, Sidney Rielley, Hørsholm 79ers, pådrog sig en ankelskade sidst i kampen mod Værløse, som Hørsholm vandt sikkert med 85-49.

Ligaens topscorer, Sidney Rielley, Hørsholm 79ers, pådrog sig en ankelskade sidst i kampen mod Værløse, som Hørsholm vandt sikkert med 85-49. Foto: Scott Larsson

Skade skæmmer nem sejr

Hørsholm 79ers fortsat ubesejret i kvindernes liga efter sejr i Værløse

En ankelskade til Hørsholm 79ers basket-kvinders stærke amerikaner Sudney Riellly dæmper glæden en smule over sæsonens fjerde sejr lige så mange kampe i Dameligaen.

Sidst i kampen søndag eftermiddag fik Rielly, der scorede 26 points og viste, at samarbejdet med anfører Gritt Ryde bare fungerer bedre og bedre, en ankelskade. Det er endnu uvist om, og i givet fald hvor længe Hørsholm skal undvære ligaens topscorer.

Skaden ændrede ikke på et overmatchet hjemmehold - og resultatet blev en komfortabel sejr på 85-49 til Hørsholm.

"Det er den kamp i år, hvor spillet flyder bedst," sagde en tilfreds træner Jesper Krone efter kampen. "Der er flow og rytme, og det er vigtigt for os, at vi får bygget spillet op rigtigt og får bygget på fra kamp til kamp."

Hørsholm og Amager er nu ligaens eneste ubesejrede hold, men det er slut senest 23. oktober, når de to hold mødes i Hørsholmhallen. Amager er forsvarende mestre.

Onsdag blev det til en kneben sejr på 67-65 ude mod Herlev.

Se kampens statistik HER

Se stillingen i Dameligaen HER

Publiceret 14 October 2019 06:00