Catherine Rechnitzer er godt nok gået på pension, men hun fortsætter sit arbejde med at optimere det danske børnekræft-register. Foto: Søren Hempel

Catherine Rechnitzer er godt nok gået på pension, men hun fortsætter sit arbejde med at optimere det danske børnekræft-register. Foto: Søren Hempel

Catherine er cancerbørnenes skytsengel

Catherine Rechnitzer fra Vedbæk har i 45 år med succés kæmpet for kræftramte børn

Af
Pia Haabegaard

For 40 år siden var det dybt alvorligt, når et barn blev ramt af kræft. Kun 30 procent overlevede.

Det er desværre også alvorligt i dag, men det er lykkedes de danske kræftlæger at øge overlevelsen til 70-80 procent.

En af de store pionerer indenfor området er Catherine Rechnitzer, der bor i Vedbæk.

Hun er netop fratrådt som overlæge på børnecancer-afdelingen på Rigshospitalet, hvor hun de seneste 21 år har fungeret som overlæge.

Og hun har i hele 45 år arbejdet som børnelæge, før hun lod sig pensionere.

Høj dødelighed

I den tid er der sket rigtig mange forbedringer indenfor børnespecialet.

”Da jeg startede som børnelæge, så jeg mange børn med cystisk fibrose, som er en invaliderende og dødelig lungesygdom. I dag fødes der ikke så mange børn med den familiære cystisk fibrose, fordi der kan tilbydes tidlig fostertjek, der kan afsløre sygdommen," fortæller Catherine Rechnitzer.

Vi har lært at bruge cellegiftene og kombinere dem på en meget mere smart måde

"Der var også mange infektionssygdomme, f.eks. meningitis, som var livsfarlig eller efterlod alvorlige følger. Børn med fåresyge kunne også blive indlagt med sjældne men svære bivirkninger. Mæslinge hjernebetændelse var meget alvorlig og kunne være dødelig. Sygdomme som meningitis, fåresyge og mæslinger er så godt som udryddet takket være vaccinationsprogrammet,” tilføjer hun.

Også for tidligt fødte børn er der sket store fremskridt med. Tidligere overlevede børn på 1000 gram sjældent, men i dag er det muligt at redde børn på 600-700 gram, og det endda til et godt liv.

På børnecancer-området, som har været Catherine Rechnitzers speciale på Rigshospitalet siden 1978, er det brugen af cellegifte, udover bedre kirurgi og strålebehandling, der gennem årene har skabt de forbedrede resultater.

Catherine Rechnitzer har altid haft et nært forhold til de syge børn og deres familier. Privatfoto

Catherine Rechnitzer har altid haft et nært forhold til de syge børn og deres familier. Privatfoto

Store fremskridt

”Vi har lært at bruge cellegiftene og kombinere dem på en smartere måde. Og så bruger vi meget kraftigere doser end i 70'- og 80'erne,” fortæller hun til Ugebladet.

I dag har en tredjedel af børnepatienterne leukemi, en tredjedel har hjernesvulster og den sidste tredjedel har svulster andre steder i kroppen.

”Og det er en uændret hyppighed. Sådan har det altid været”, siger Catherine Rechnitzer, der altid har sørget for at have et tæt forhold til både det syge barn og de pårørende.

Alle går i chok

”Når familien får beskeden, er det en bombe i deres liv. Alle er alvorligt ramt. I de første uger er de i choktilstand – de lytter til os, men de husker ikke alt. Der er gået et gardin ned.

Når al behandling er udsigtsløs, må vi også give familien ro

De tror straks, at de skal miste deres barn, og her er vores opgave at få dem til at mobilisere maksimalt håb. Og vi er ikke bare læger om den opgave. Der er sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og mange andre aktører klar til at hjælpe familierne”, fortæller hun.

Hårde dødsfald

Desværre er det ikke alle børn, der overlever, og det er også hårdt for personalet på børnecancer-afdelingen.

”Det er hårdt. Rigtig hårdt. Vi er gennem mange års behandling af barnet blevet knyttet til familien. I starten regner vi alle med, at der er stor sandsynlighed for helbredelse. Når barnet kommer tilbage med tilbagefald, starter vi forfra og bliver nødt til at tro på, at det vil lykkes igen.

Men når al behandling er udsigtsløs, må vi også give familien ro. Og når vi mister et barn, bliver vi nødt til at sige til hinanden, at hvis vi ikke var der, ville ingen overleve,” konstaterer Catherine Rechnitzer, hvis livshistorie er noget af et eventyr.

Nu bliver der tid til ture langs Øresund efter 45 år i de syge børns tjeneste. Foto: Søren Hempel

Nu bliver der tid til ture langs Øresund efter 45 år i de syge børns tjeneste. Foto: Søren Hempel

Medicin og sejlads

Hun er født i Bretagne i Frankrig, og som ung havde hun to store passioner: Sit medicinstudie og kapsejlads.

I 1973 deltog hun i en kapsejlads til Brasilien over Atlanten, og her oplevede hun mange interesserede herrer på turen og i Brasilien. Men det havde ingen interesse – unge Catherine var kun interesseret i medicin og kapsejlads.

Men skæbnen tog en anden drejning, da holdet efter Brasilien sejlede videre til Barbados.

Her mødte hun den nu pensionerede advokat Claes Rechnitzer, der sejlede på en anden båd – og så gik det ellers stærkt.

Allerede året efter blev de gift, og hun flyttede til Danmark i oktober måned – og fik noget af et chok over det mørke land og de korte dage.

Et nyt liv

Men hun er her endnu og har gjort en enestående forskel for cancerramte børn. Og det fortsætter, om end i et andet regi.

”Jeg er helt ude af patientbehandling, men jeg arbejder med at optimere det danske register for børnekræft-behandlinger. Vi har studier af børnene gennem 30-50 år og ser på f.eks. resultaterne af leverkræft-behandlingerne,” fortæller Catherine Rechnitzer.

Og så er der jo også lige et kursus i at organisere fotos i diverse skyer, planen om at lære portugisisk, motion i vand efter en brækket ankel - samt de fire børn, tre børnebørn, syv søskende og en 96-årig mor i Frankrig.

Overlægen går vist aldrig helt på pension.

Publiceret 20 October 2019 10:00