UNICEF solgte sidste år for 58.000 kr. fra boden i Hørsholm Midtpunkt, hvor, fra venstre, Lene Hørning, Superbrugsens uddeler Daniel Piet og Marienne Røgind er klar til at tage imod kunder frem til 6. december.

UNICEF solgte sidste år for 58.000 kr. fra boden i Hørsholm Midtpunkt, hvor, fra venstre, Lene Hørning, Superbrugsens uddeler Daniel Piet og Marienne Røgind er klar til at tage imod kunder frem til 6. december. Foto: Fred Jacobsen

UNICEF på plads i Midtpunkt:

Støtter verdens fordrevne børn

Boden ved Superbrugsen solgte sidste år for 58.000 kr. og er åben til 6. december

Af
Fred Jacobsen

Lige så sikkert det er at julen nærmer sig, lige så sikkert er det, at UNICEF's lokalforening i Hørsholm stiller sin bod op i Hørsholm Midtpunkt for at sælge julegaver, der støtter UNICEFs arbejde, der er FN's børneorganisation og den største af slagsen.

Placeringen er ved Superbrugsen, hvor uddeler Daniel Piet er glad for at kunne lægge plads og navn til.

"Det er jo noget, vi støtter op om i Coop, så det lægger vi gerne butik til," siger Daniel Piet.

Boden åbnede fredag og vil frem til 6. december være bemandet mellem kl. 10 og 17.30 af blandt andet Marianne Røgind, næstformand i UNICEFs lokalafdeling i Hørsholm, og Lene Hørning. Derud over er der to-tre andre aktive, der i løbet af de næste uger vil bemande boden.

Nye varer på hylden

Den kan i år præsentere nye varer, f.eks. ny farve på løbetrøjer, nye børnepuslespil, fødselsdagskort, julekugler og en sød UNICEF bamse.

Boden solgte sidste år for 58.000 kr., som var 10.000 kr. mere end året før. Det fine tal var begunstiget af, at UNICEF boden var på plads i tre uger i stedet for i år tre uger.

"Der har aldrig været så mange mennesker på flugt, som der er nu. Godt halvdelen af de 70 millioner, der er fordrevet fra deres hjem, er børn, som ofte frarøves deres barndom, skolegang og alt det, der er trygt. Derfor samles der ind til både varmt vintertøj, skolegang, medicin, rent vand og vacciner, der holder dem raske," fortæller Marianne Røgind om formålet med boden.

Publiceret 16 November 2019 10:00