Arne Post, ekspert i lokalplanlægning og byplankonsulent, har vurderet sagerne om arealoverførsler på Svendsvej og Margrethevej. Privatfoto

Arne Post, ekspert i lokalplanlægning og byplankonsulent, har vurderet sagerne om arealoverførsler på Svendsvej og Margrethevej. Privatfoto

Ekspert om arealoverførsler:

Strider ikke mod lokalplaner

Byplankonsulent Arne Post mener dog, at sagen på Højskolevej kræver en dispensation, hvilket Hørsholm Kommune ikke har givet

Af
Morten Timm

Arne Post, rådgivningskonsulent og en af landets fremmeste eksperter i lokalplanlægning, vurderer ikke, at Hørsholm Kommune er forkert på den, når de ved den omstridte sag på Svendsvej 6A (udvalgsformand Jan Klit) og 8 giver dispensation til en arealoverførsel, hvorefter der kan etableres en grund med byggeret på 797 m² - uagtet en grund ved udstykning og arealoverførsel ikke må blive mindre end 1000 m².

Det fastslår Arne Post overfor Ugebladet, der har forelagt den pågældende sag for ham, plus den tilsvarende sag på Højskolevej 3 med centerchef Katrine Langer som grundejer.

"Uanset om man kalder det udstykning eller arealoverførsel, så ligger det inden for samme kategori og gør ingen forskel. Men ud fra kriterierne for, hvad der udgør principperne i en lokalplan, er det min vurdering, at det ikke vil være i strid med planens principper - og indenfor kompetencen til at give dispensation - at tilvejebringe en grund på 797 m²," forklarer Arne Post.

Mangler dispensation

Heller ikke på Højskolevej finder han, at arealoverførslen, der har givet en grund på 664 m² med byggeret, er i strid med lokalplan 156, delområde C.

"Tilgengæld ville jeg som kommunal sagsbehandler have vurderet, at den krævede en dispensation og ikke kunne gennemføres uden - også for ikke at risikere besværet med en klagesag, hvis der er en for stor afvigelse," siger Arne Post til Ugebladet.

Og den dispensation har Hørsholm Kommune ikke givet på Højskolevej 3.

Formål i plan er afgøende

Ifølge den erfarne byplankonsulent er det afgørende punkt i begge sager, hvilke formålsbestemmelser der står i den pågældende lokalplan/byplan - også det der kaldes 'lokalplanens principper'.

"Det er en helt væsentlig forudsætning," understreger Arne Post.

Både i byplanvedtægten fra 1963 og i lokalplan 156 fra 2016 fremgår det, at “grundstørrelser ved fremtidige udstykninger fastsættes til at være mindst 1.000 m². I lokalplan 156 er der også specifikt anført 'ved arealoverførsler'.

"Hensigten har været den samme. Altså at man ikke ville have grunde, der var under 1.000 m², men det er en hensigt i planen. Ikke en del af planernes formålsparagraf. Var det anført der, kunne det have været bindende med meget begrænsede muligheder for at dispensere," understreger Arne Post.

Læner sig op ad professor

Han læner sig i øvrigt op ad professor Helle Tegner Ankers kommentering af Planloven, hvor der står, at “bebyggelsesregulerende bestemmelser, dvs. mere detaljerede bestemmelser om placering, udformning mv. er som udgangspunkt ikke en del af en lokalplans principper, medmindre de klart fremtræder som en del af lokalplanens formål eller på anden måde udgør væsentlige forudsætninger i lokalplanen.”

En gruppe borgere har henvist til en sag fra Rudersdal Kommune, hvor Planklagenævnet har underkendt kommunens arealoverførsel, men den kan ifølge Arne Post ikke bruges til sammenligning med Højskolevej i Rungsted, da den er afgjort ud fra en anden beregningsmetode.

FAKTA

Om Arne Post

Arkitektuddannet og byplankonsulent med egen rådgivningsvirksomhed

Forfatter til 'Byplanhåndbogen', der i 2009 blev udgivet af Dansk Byplanlaboratorium

Har udarbejdet 'Vejledning i byplanlægning, i samarbejde med Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, i 2009.

Publiceret 19 November 2019 07:00