Der blev kun en vinder af Den Store Bagedyst på DR, men vi tør godt kalde den, at 18-årige Mia Emilie Persson blev en flot nummer to i finalen. Foto: Carsten Mol, DR

Der blev kun en vinder af Den Store Bagedyst på DR, men vi tør godt kalde den, at 18-årige Mia Emilie Persson blev en flot nummer to i finalen. Foto: Carsten Mol, DR

Den Store Bagedyst-finale:

Mia slået på stregen

Den 18-årige gymnasiepige fra Hørsholm fulgte årets vinder, Frederikke, helt til dørs i en spændende finale af årets bagedyst

Af
Morten Timm

Det blev en tæt finale i 'Den Store Bagedyst', hvor 18-årige Mia Emilie Persson fra Hørsholm virkelig gav kamp til stregen til årets vinder, Frederikke Legaard.

Programmets vært Timm Vladimir udnævnte ikke en to'er og tre'er, men at dømme ud fra lørdagens udsendelse og tre finaleopgaver, klarede Hørsholms Mia sig klart bedre end Bagedystens tredje finaledeltager, Victoria.

Hele to gange i løbet af sæsonen lykkedes det i øvrigt Mia at få overrakt Mesterbagerforklædet af de to dommere Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, og gennem alle udsendelser viste den unge gymnasieelev, at hun tilhørte den absolutte top blandt de 10 deltagere.

Prøv Mias julekage

I Ugebladets julemagasin - som følger med dagens avis - kan du selv prøve at gøre Mia bagekunsten efter. Her giver hun opskriften på sin helt egen julekage og viser, hvordan den skal laves.

Mia begyndte som 12-årig at interessere sig for madlavning og har også deltaget i 'Masterchef'.

”Jeg har primært gået op i det salte køkken, men det var en fed anledning til at udfordre mig selv med det søde køkken i Den store Bagedyst," har Mia fortalt Ugebladet.

Det er den kreative del ved madlavning og at bage, der er sjovest for den 18-årige unge kvinde, der forkæler resten af sin familie - mor, far og lillebror - med at lave aftensmad til dem hver dag.

Du kan også møde Mia på hendes blog miaemilie.dk

Publiceret 02 December 2019 15:32