Rungsted slog Frederikshavn 3-1 søndag aften og er dermed igen tilbage på sejrssporet.

Rungsted slog Frederikshavn 3-1 søndag aften og er dermed igen tilbage på sejrssporet.

Rungsted tilbage på sejrssporet med pågående angrebsspil

Selvom Rungsted Seier Capital havde færre skud end Frederikshavn White Hawks, viste de sig som det mest effektive hold for første gang i lang tid i 3-1-sejren

Af
Joachim Weichel

Tidligere i sæsonen har Rungsted Seier Capital, der mødte Frederikshavn White Hawks på hjemmebane søndag aften, domineret flere kampe, som senere er gået hen og blevet tabt. I søndagens opgør opgør havde Frederikshavn væsentlig flere skud, men Rungsted-holdet viste stor effektivitet på returerne, som Frederikshavn-målmanden gav, og det var nok til at komme tilbage på vindersporet med en 3-1-sejr.

Trafik omkring mål gav sejr

Opskriften på scoringer i søndagens opgør var trafik foran mål og spillere, som søger målet efter det første skud, som målmanden ofte gav returer på, og den plan blev fulgt til punkt og prikke i den forløsende sejr.
"Deres målmand lukker mange returer ud, så vi vidste, at vi bare skulle gå på mål," sagde Gustav Green, der selv er en af de Rungsted-spillere, der skal skabe trafik omkring målfeltet.
Tirsdag aften går det igen løs, når de møder ligaens tophold, Aalborg Pirates, der hidtil i sæsonen har domineret de interne opgør.

Rungsted Seier Capital 3 Frederikshavn White Hawks 1 (1-0, 2-1, 0-0)

1-0: #39 Alexander B. Jensen (#13 M. Green, #9 B. Connolly)

2-1: #9 Brendan Connolly (#13 M. Green)

3-1: #48 Nicholas B. Jensen (#13 M. Green, #21 W. Boysen)

Publiceret 08 January 2017 23:45