Oscar Friis (tv.) og Rune Zimsen, begge fra Hørsholm Karate Klub, stod over for hinanden i én af finalerne.

Oscar Friis (tv.) og Rune Zimsen, begge fra Hørsholm Karate Klub, stod over for hinanden i én af finalerne.

Hørsholm Karate Klub dominerede Danmarks største stævne

Hørsholm Karate Klub hjalp med at afvikle Danmarks største karatestævne i weekenden, hvor deres udøvere også prægede medaljebilledet

Af
Joachim Weichel

Selvom karatekæmperne fra Hørsholm Karateklub ikke havde hjemmebanefordel til landets største traditionelle karatestævne, 3. Shobu Ippon-stævne, der blev afviklet i Lundtoftehallen i Lyngby i sidste weekend, prægede klubbens medlemmer alligevel arrangementet både under og efter kampene.
 
Gennem hele stævnet sørgede frivillige fra Hørsholm nemlig for, at alle udøvere havde de bedste forudsætninger for at præstere. Det skyldes, at klubbens chefinstruktør, Jesper Markvardsen, er én af to ophavsmænd til det traditionsrige stævne.
 
Klubchefen må derfor have været stolt søndag aften, da de sidste kampe var afsluttet og udbyttet skulle gøres op. Hele fem guldmedaljer, ni sølvmedaljer og elleve bronzemedaljer, hvilket svarede til en tredjedel af stævnets medaljer, endte Hørsholm Karateklubs udøvere med at stå tilbage med efter en weekend, hvor opbakningen til klubkammeraterne var med til at bære hinanden fremad mod medaljeskamlen.

null

Publiceret 01 October 2017 14:30