Morten Green var endnu engang på pletten i fredagens rivalopgør, men desværre løb Rødovre alligevel med sejren.

Morten Green var endnu engang på pletten i fredagens rivalopgør, men desværre løb Rødovre alligevel med sejren.

Rungsted tabte håneretten i rivalopgør

Rungsted Seier Capital tabte fredag aften 3-4 til Rødovre Mighty Bulls og tabte dermed håneretten i den indbyrdes serie

Af
Joachim Weichel

Inden fredagens rivalopgør i Bitcoin Arena mellem Rungsted Seier Capital og Rødovre Mighty Bulls havde begge hold vundet to kampe over hinanden, og derfor skulle det afgøres, hvem der skulle have håneretten med flest sejre over rivalen i grundspillet.
I en kamp, hvor føringen først tilfaldt Rungsted, fordi de kom stærkest fra start, faldt håneretten i sidste ende ud til gæsterne fra Rødovre, der vandt 3-4.
"Jeg synes faktisk, at vi skal spille endnu bedre i første periode," fortæller svenske Marcus Olsson til Rungsted Seier Capital TV, selvom holdet var i førersædet efter kampens første 20 minutter.
Rødovre formåede nemlig at udnytte hjemmebaneholdets dårlige præstationer i tredje periode, som har været et gennemgående problem gennem hele sæsonen.
Indtil da var kampen jævnbyrdig og stod 2-2, og selvom Rødovre bragte sig i front 2-3, udlignede Morten Jensen med sin 10. sæsonscoring kort tid efter. Glæden var dog kortvarig, fordi Rødovre-holdet havde sat næsen op efter tre point, og dem endte de også med at få med en scoring til 3-4 kort før tid.

Rungsted Seier Capital 3 Rødovre Mighty Bulls 4 (1-0, 1-2, 1-2)

1-0: #28 Jake Hansen (#88 R. Bergman, #13 M. Green)

2-1: #13 Morten Green (#28 J. Hansen, #88 R. Bergman)

3-3: #33 Morten Jensen (#24 B. Nash, #28. J. Hansen)

Publiceret 14 January 2018 19:30