Emilie Fogelstrøm satte 15 point på tavlen i søndagens vigtige sejr over udfordrerne til førstepladsen fra Virum.

Emilie Fogelstrøm satte 15 point på tavlen i søndagens vigtige sejr over udfordrerne til førstepladsen fra Virum.

Hævngerrigt Hørsholm-mandskab tog sejr i topopgør

Hørsholm 79ers tog revanche for sæsonens første nederlag i den forgangne uge med en sejr over Virum Vipers søndag eftermiddag

Af
Joachim Weichel

Hørsholm 79ers-damernes drøm om at gå ubesejret igennem sæsonen i Dameligaen røg i vasken for nylig, da holdet tabte til Stevnsgade SuperWomen. Derfor var det nogle hævngerrige Hørsholm-damer, som mødte op til søndagens udebanekamp mod de nærmeste konkurrenter til førstepladsen i ligaen, Virum Vipers.
"Vi kom ud aggressivt for at få hævn over nederlaget i sidste uge, hvilket vi havde behov for," fortæller Hørsholms amerikanske profil Maryah Sydnor, som er blandt topscorerne i ligaen.
Det viste sig at være en god idé, fordi hurtigt kom gæsterne foran. Selvom resten af kampen udformede sig som en klapjagt på Hørsholms føring, der også endte med at blive udlignet i starten af fjerde periode, tog det gassen af Virum-mandskabet. I stedet kunne Hørsholm igen lægge afstand til værterne, som blev besejret 59-66.

Virum Vipers 59 Hørsholm 79ers 66 (12-23, 16-11, 20-16, 11-16)

Hørsholm:

Maryah Sydnor 18, Emilie Fogelstrøm 15, Ivana Jovanovic 9, Gritt Ryder 6, Marie-Louise Blyme 5, Sara Forsman Pedersen 5, Emilie Bornemann 3, Sandra Lind Prastardottir 3, Maria Forsman Pedersen 2

Publiceret 15 January 2018 00:15