Rungsteds Rasmus Andersson - her i en tidligere kamp - åbnede scoringen for Rungsted mod finske HPK Hämeenlinna og bidrog dermed til holdets første europæiske sejr i den sidste kamp.

Rungsteds Rasmus Andersson - her i en tidligere kamp - åbnede scoringen for Rungsted mod finske HPK Hämeenlinna og bidrog dermed til holdets første europæiske sejr i den sidste kamp. Foto: Per Sørensen (Ritzau/Scanpix)

Forsonlig afslutning:

Sejr til sidst i Rungsteds europæiske eventyr

I den sjette kamp i Champions Hockey League vandt Rungsteds danske mestre sin første sejr

Rungsted Seier Capitals europæiske kampagne i Champions Hockey League har ikke været plastret til med sejre. Nærmest tværtimod: Fem nederlag er det blevet til i de fem kampe mod schweiziske Zug, tjekkisle Pilsen og finske Hämeenlinna.

Det blev der dog lavbet om på i aftes i Bitcoin Arena, hvor de forsvarende sikrede sig en sejr på 3-1 over Hämeenlinna fra Finland.

Storspil af keeper Jon Lee-Olsen holdt Rungsted inde i kampen i begyndelsen, hvor finnerne pressede hårdt, og det var måske lidt ufortjent, at Rasmus Andersson kunne bringe hjemmeholdet foran efter fint forarbejde af Marcus Olsson.

Anden periode var kun ni sekunder gammel, da finnerne udlignede. Som anden periode skred frem fik Rungsted for alvor fat i kampen. Og kun stolpeskud af Nikolaj Rosenthal, Rasmus Andersson og William Boysen forhindrede en tydeligere sejr.

Kampens store spiller var Rungsted keeper Jon Lee-Olsen der sluttede af med at lave en fantomredning to minutter før tid, da en finsk spiller stod helt fri på bagerste stolpe og firsttimede pucken ind i gribehandsken på lynhurtig Lee-Olsen.

Så: Forsonlig afslutning på det europæiske eventyr. Og mestrene synes at have fået gang i spillet, så de står godt rustet til mødet med ligaens tophold Aalborg Piratse fredag kl. 19.30 i Bitcoin Arena.

KAMPFAKTA

Rungsted Seier Capital - HPK Hämeenlinna 3-1 (1-0, 2-1, 0-0)

1-0 Rasmus T. Andersson (Marcus Olsson), 17:05

1-1, 20:09

2-1 Mario Lucia (Frederik Høeg, Juuuso Pulli), 25:52

3-1 T.J. Moore (Willie Raskop), 31:43

Publiceret 16 October 2019 10:00