Osacar Schultze og Rungsted Seier Capital var flyvende mod topholdet fra Aalborg og rykkede op i Metalligaens top 4.

Osacar Schultze og Rungsted Seier Capital var flyvende mod topholdet fra Aalborg og rykkede op i Metalligaens top 4. Foto: Thomas Sjørup (Ritzau/Scanpix)

Rungsted i top 4:

Første til at slå topholdet

Rungsted fulgte op på den seneste tids gode præstationer og vandt 3-1 over ubsejrede Aalborg

Rungsted Seier Capitals danske mestre har nu for alvor meldt sig ind i topkampen i Metalligaen efter en noget svingende start på sæsonen.

Fredag aften vandt Rungsted hjemme med 3-1 over topholdet Aalborg, der dermed led sæsonens første nederlag i ordinær spilletid i denne sæson. Samtidig tog Rungsted revanche for nederlaget i holdenes første møde i sæsonen, som Aalborg hjemme vandt med 5-2.

Som en sidegevinst rykkede mestrene op i den eftertragtede top 4 og indtager nu fjerdepladsen med mulighed for yderligere avancement på tirsdag, hvor Rungsted skal til Esbjerg og møde rækkens nummer fem, der har 18 points for to flere kampe end Rungsted.

En væsentlig årsag til Rungsted-sejr var powerplaysituationerne under Aalborg-udvisninger. For dem havde gæsterne fire af mod en enkelt til Rungsted.

KAMPFAKTA

Rungsted Seier Capital-Aalborg Pirates 3-1 (0-1, 2-0, 1-0)

  • 0-1 18:55 Sebastian Brinkman Andersen
  • 1-1 24:55 T.J. Moore (Mattias Persson, Nikokalaj Rosenthal)
  • 2-1 35:44 Mario Lucia (Marcus Olsson)
  • 3-1 53:23 Marcus Olsson (Rasmus Andersson, Mattias Persson)

Udvisninger: Rungsted 1x2 min., Aalborg 4x2 min.)

Bitcoin Arena, 1.110 tilskuere

Publiceret 19 October 2019 09:00