Caroline Bornemann (7) - her i topkampen mod Amager BK - var en af de mange unge spillere, der fik spilletid i Hørsholm 79ers kæmpesejr over Lemvig.

Caroline Bornemann (7) - her i topkampen mod Amager BK - var en af de mange unge spillere, der fik spilletid i Hørsholm 79ers kæmpesejr over Lemvig. Foto: Søren Hempel

Skadesplagede Lemvig ingen match for Hørsholm

Unge spillere fik chancen i kæmpesejr over Lemvig

Hørsholms tophold i basketballspillernes Dameliga benyttede lejligheden til at sende alle 12 spillere på banen mod et skadeplaget hold fra Lemvig.

Overlegenheden var overvældende, og hjemmeholdet vandt med 109-47 og er på´den måde fortsat uden nederlag i indeværende sæson.

Hørsholm have kontrol over kampen fra start til slut og førte allerede ved halvleg med 55-30.

"Da jeg så Lemvigs to skader, og især på point guarden Pöcksteiner, kunne jeg godt se, de ville få det svært. Jeg er helt vild glad for den måde, vi angriber kampen på og især den måde, de unge spillere gjorde det," lød det fra træner Jesper Krone.

Alle Hørsholms spillere var på banen mellem 12 og 19 minutter, og blandt de fem mest scorende spillere var fire af holdets helt unge, i Caroline Bornemann med 14, Rebecca Dam med 14 og Sandra Winkel med 10. Topscorer blev Sidney Rielly med 19.

Holdets mest uerfarne, Rebecca Dam, der har været skadet det meste af de seneste to år, og 18-årige Ida LaCour Heebøl, det scorede 8 point og lagde fire assists, fik masser af ros fra træneren efter kampen.

"Jeg er rigtigt glad for den måde, Ida og Rebecca angriber det her på. Rebecca har vist til træning gennem et stykke tid, at hun er ved at være tilbage i rytmen, og Ida er en svamp i forhold til at suge viden til sig og vil lære hele tiden. Hun fik det til at fungere i dag i forhold til at finde balancen mellem at score selv og sætte andre spillere op," sagde Krone.

Rebecca Dam var også tilfreds med kampen:

"Det er fedt, at alle får lov at gøre det, de kan og gøre deres," sagde den 19-årige forward.

Se statistik fra kampen HER

Se stillingen i Dameligaen HER

Publiceret 11 November 2019 13:00