Rungsteds Rasmus Thykjær Andersson indledte målfesten i aftes mod Herlev.

Rungsteds Rasmus Thykjær Andersson indledte målfesten i aftes mod Herlev. Foto: Thomas Sjørup (Ritzau/Scanpix)

Herlev langt fra at være Rungsteds skrækmodstander

Med 9-0 fik mestrene udtrykkeligt manet et muligt Herlev-kompleks ned under isen

Af
Fred Jacobsen

Rungsted Seier Capitals danske ishockeymestre fik i aftes aflyst et hvert optræk til, at Herlev Eagles kunne udvikle sig til denne sæsons skrækmodstander.

Rungsted satte Metalliagens nummer seks eftertrykkeligt på plads med en sejr på 9-0 efter nederlag i de to første møder i denne sæson. Rungsted cementerede dermed sin andenplads og ambitionen om at forsvare sit mesterskab.

Især i anden periode satte hjemmeholdet tryk på, vandt perioden med 5-0 og kunne således gå til tredje periode med et forspring på 6-0.

Næste opgave er hjemmekampen mod Esbjerg Energy tirsdag 19. november i Bitcoin Arena.

KAMPFAKTA

Rungsted Seier Capital - Herlev Eagles 9-0 (1-0, 5-0, 3-0)

  • 1-0 Rasmus T. Andersson (Mattias Persson, Marcus Olsson), 1:06
  • 2-0 Lucas Andersen (Anders Poulsen, Juuso Pulli), 20:17
  • 3-0 Marcus Olsson (Rasmus T. Andersson, Shane Hanna), 33:02
  • 4-0 T.J. Moore (Willie Raskob), 34:35
  • 5-0 Mario Lucia (Marcus Olsson), 35:55
  • 6-0 T.J. Moore (Willie Raskob, Nikolaj Rosenthal), 39:23
  • 7-0 Willie Raskob (Nikolaj Rosenthal, Mattias Persson), 42:01
  • 8-0 Rasmus T. Andersson (Mattias Persson), 56:19
  • 9-0 Nicolaj Gade (Frederik Høg), 59:33

Udvisninger: Rungsted 2 x 2 min., Herlev 4 x 2min.

Publiceret 16 November 2019 09:00